Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser for Forlæns (CVR 45633942)

Gældende fra: 17. juni 2025

Disse betingelser gælder for alle aftaler indgået mellem Forlæns og virksomhedens kunder, medmindre andet er skriftligt aftalt.


1. Ydelser

Forlæns tilbyder primært:

  • Udvikling og tilpasning af webløsninger
  • Rådgivning og konsulentydelser inden for digital tilgængelighed
  • Foredrag og undervisning

Alle ydelser leveres efter nærmere aftale som enten timepris, fast pris eller via klippekortsordning.


2. Aftalens omfang

Forlæns udfører udelukkende de opgaver, der er klart aftalt mellem parterne. Ønsker kunden ændringer, tilføjelser eller udvidelser til en igangværende opgave, betragtes dette som nyt eller ekstra arbejde og kræver særskilt skiftlig aftale.


3. Levering og ændringer

Forlæns leverer ydelser i henhold til den aftalte tidsplan og det aftalte omfang. De angivne leveringstidspunkter er estimater. Forlæns tilstræber at overholde dem, men mindre forskydninger kan forekomme – især hvis kunden ikke leverer input eller godkendelser til tiden.

Kunden forpligter sig til rettidigt at give nødvendige input, feedback og godkendelser. Forsinkelser i levering som følge af manglende respons fra kunden er Forlæns uvedkommende.

Ændringer eller udvidelser i forhold til det aftalte leveringsomfang betragtes som tillægsarbejde og faktureres særskilt, medmindre andet aftales skriftligt.


4. Betaling

Betalingsbetingelser er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved for sen betaling tilskrives rente på 0,89 % pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr på 100 kr.

Beløbet indbetales til:

  • Bank:Lunar
  • Reg.nr.:6695
  • Kontonr.:2001623381
  • IBAN:DK0466952001623381
  • SWIFT:LUNADK22
  • Fakturanummer bedes angivet ved betaling.

5. Afbestilling og opsigelse

Ved aflysning af foredrag og lignende ydelser faktureres eventuelt allerede udført forberedelsesarbejde.

Ved løbende samarbejder kan begge parter opsige samarbejdet med skriftligt varsel på 7 dage. Opgaver under udførelse faktureres i forhold til det udførte arbejde.


6. Rettigheder

Kunden opnår brugs- og ejerskab til det færdige materiale, som udtrykkeligt er udviklet til kunden (f.eks. kode og webløsninger), medmindre andet er skriftligt aftalt. Forlæns forbeholder sig ret til at genbruge generiske komponenter og ikke-kundespecifik kode i andre sammenhænge.

Ved foredrag og undervisning tilfalder ophavsretten Forlæns. Optagelse, deling og anden videreanvendelse må kun ske efter skriftlig aftale. Kommerciel udnyttelse af optagelser kræver særskilt tilladelse.


7. Ansvarsbegrænsning

Forlæns påtager sig ikke ansvar for indirekte tab, driftstab, tab af data eller avance, eller øvrige følgeskader, der måtte opstå som følge af brug af leverede ydelser. Forlæns er ikke ansvarlig for tredjepartsfejl eller tekniske forhold uden for virksomhedens kontrol.

Forlæns yder ikke juridisk rådgivning og kan ikke holdes ansvarlig for kundens manglende overholdelse af lovgivningskrav.

Samlet er Forlæns’ erstatningsansvar begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse.


8. Fortrolighed

Forlæns forpligter sig til ikke at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger modtaget fra kunden i forbindelse med opgavens udførelse. Dette gælder også efter samarbejdets ophør.


9. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne afgøres efter dansk ret med Københavns Byret som værneting.