Nordic Disability Tech Summit 2026

Et gratis nordisk-baltisk summit om inkluderende, retfærdig og tilgængelig AI. Deltag i København eller følg med online.

Kl. 11.30–16.30

Hvordan skaber vi AI, der virker for flere?

AI påvirker allerede offentlige tjenester, arbejdsliv, uddannelse og hverdagen. Nordic Disability Tech Summit samler mennesker med handicap, organisationer, myndigheder, forskere og teknologiaktører fra Norden og Baltikum for at tale om, hvordan AI kan udvikles og bruges med tilgængelighed, rettigheder og reel deltagelse for øje.

Dagen kombinerer oplæg, workshops, dialog og eksempler på teknologi. Et centralt udgangspunkt er, at mennesker med handicap deltager direkte i de samtaler og beslutninger, der angår dem.

På dagen kan du

  • Høre perspektiver på muligheder og risici ved AI fra hele Norden og Baltikum.
  • Bidrage til dialogen om konkrete anbefalinger for inkluderende AI.
  • Opleve teknologi og metoder med fokus på tilgængelighed og deltagelse.
  • Møde mennesker på tværs af lande, fagligheder og sektorer.

Program

Dørene åbner kl. 11.00. Programmet opdateres løbende med flere detaljer og navne på talere.

  1. Ankomst, registrering og kaffe
  2. Velkomst og åbningDen nordisk-baltiske ambition om inkluderende, retfærdig og tilgængelig AI.
  3. Frokost, netværk og tech-udstilling
  4. Fælles program, workshops og pauserTilgængelighed, rettigheder, deltagelse og ansvarlig anvendelse af AI.
  5. Afsluttende paneldiskussionFra fælles ambitioner til konkret handling.

Deltagelse og tilgængelighed

Det er gratis at deltage fysisk på D15 i København eller via livestream. Programmet foregår på engelsk. Ved tilmelding vælger du, hvordan du vil deltage. Link til livestreamen sendes til tilmeldte deltagere før arrangementet.

Lokalet er tilgængeligt, og der er liveundertekster og dansk tegnsprogstolkning. Du kan angive eventuelle behov i forbindelse med din deltagelse i tilmeldingsformularen eller skrive til info@disabilitytech.dk.

Disability Tech Denmark opdaterer det detaljerede program på tilmeldingssiden.