Forlæns

Digital Tilgængelighed i Danmark: En Praktisk Vejledning til Lovgivningen (EAA)

Mand sidder ved skrivebord i et hyggeligt kontor og arbejder på en computer med tilgængelighedssymboler på skærmen; udenfor vinduet ses et lille rådhus med Dannebrogsflag.

Først udgivet:19. june 2025
Senest opdateret:1. juli 2026

Denne vejledning er tænkt som et levende dokument og vil blive opdateret i takt med, at der kommer ny information på området.

Forord

Den 28. juni 2025 trådte et nyt regelsæt i kraft i Danmark. For første gang har mange private virksomheder, der tilbyder digitale produkter og tjenester, pligt til at gøre dem tilgængelige. Ændringen kommer fraEuropean Accessibility Act(EAA), en ny EU-lovgivning, som er indført i Danmark gennemLov nr. 801 af 7. juni 2022.

Jeg har skrevet denne vejledning for at hjælpe dig med at forstå, hvad denne ændring betyder.

Hvis du arbejder med digital tilgængelighed i Danmark – som virksomhedsejer, udvikler, designer, eller konsulent – er denne rapport til dig. Den kan også være nyttig for fagfolk i andre EU-lande, der gerne vil se, hvordan EAA bliver ført ud i livet her.

EAA markerer et skifte i måden, tilgængelighed bliver reguleret på. I mange år havde Danmark ingen bindende nationale regler for digital tilgængelighed. Først for nylig fik offentlige hjemmesider og apps lovkrav om tilgængelighed, og private virksomheder har indtil nu stort set været uden for kravene.

Fra juni 2025 skal en bred vifte af tjenester og produkter leve op til tilgængelighedsstandarder. Det gælder blandt andet netbutikker, netbank, e-bøger, smart-enheder, billetautomater, og digitale transporttjenester. For mange virksomheder i Danmark og resten af EU er det første gang, tilgængelighed bliver et lovkrav.

Kort sagt: Digital tilgængelighed er ikke længere valgfrit for mange virksomheder i Danmark.

Denne vejledning forklarer, hvad loven siger, hvad det betyder i praksis, og hvordan du kan forberede dig. Jeg har forsøgt at skrive i et klart sprog, med henvisninger til lovteksterne og med eksempler, der illustrerer, hvordan reglerne i virkeligheden kunne komme til udtryk.

Jeg er ikke jurist, og denne vejledning er ikke juridisk rådgivning. Den er skrevet af en person, der arbejder professionelt med tilgængelighed, og er til alle, der vil forstå, hvordan EAA bliver indført i Danmark. Formålet er at skabe lidt klarhed over det, vi ved indtil nu.

Endelig skal det siges, at vejledningen er et levende dokument. Loven er vedtaget, men fortolkning og håndhævelse er stadig under udvikling. Retssager og konkrete eksempler kan ændre forståelsen fremover.

Hvis du opdager noget, der er uklart eller forkert, må du meget gerne skrive til mig påtobias@forlæns.dk.

Tak fordi du læser med – og fordi du bidrager til at fremme tilgængeligheden i Europa.

—
Af Tobias Nyhuus Jensen, medformand forNordic Accessibility Community Group. Baseret på research foretaget gennem gruppen.

1. En ny æra for digital tilgængelighed i Danmark

Fra gode intentioner til pligt

I mange år har digital tilgængelighed i Danmark hovedsageligt bygget på frivillige indsatser. Nogle virksomheder og offentlige myndigheder har selv taget initiativ til at skabe inkluderende digitale løsninger, ofte drevet af en følelse af, at det var det rigtige at gøre, eller på grund af forventninger fra kunder. Mange virksomheder har dog valgt ikke at gøre noget for at sikre tilgængelighed – og indtil for nylig har der heller ikke været nogen lovgivning, der stillede dette krav til dem.

Det er ved at ændre sig nu. Med indførelsen afEuropean Accessibility Act(EAA) går Danmark ind i en ny fase, hvor tilgængelighed ikke blot opfordres, men bliver et lovkrav for mange produkter og tjenester, der udbydes af virksomheder.

Hvad er EAA, og hvorfor er den vigtig?

European Accessibility Acter et EU-direktiv (Direktiv 2019/882), som blev vedtaget i 2019. Det fastsætter tilgængelighedskrav for en bred vifte af produkter og tjenester, med målet om at sikre, at mennesker med handicap kan bruge digitalt indhold, tjenester, og apparater – og at kravene bliver ens på tværs af alle EU-lande.

I Danmark er EAA gjort til national lov gennemLov nr. 801 af 7. juni 2022. Denne lov beskriver de konkrete forpligtelser, der gælder for danske virksomheder, herunder hvem der er omfattet, hvad der skal være tilgængeligt, og hvordan man dokumenterer, at man har opfyldt kravene.

EAA er vigtig, fordi den flytter tilgængelighed væk fra kategorien “rart at have” og gør det til et juridisk krav, som virksomheder skal overholde. Den skaber nye forventninger til brugeroplevelse, design, og teknisk implementering – og den indfører mulige konsekvenser, hvis kravene ikke bliver fulgt.

2. Omfattede virksomheder og tjenester

Hvem er berørt – og hvorfor?

Indtil nu har tilgængelighedslovgivning i Danmark primært gjaldt for offentlige websites og apps, baseret på særskilt EU-lovgivning for den offentlige sektor. (Direktiv 2016/2102) Disse regler gælder ikke for de fleste private virksomheder, hvilket har efterladt en stor del af den digitale sfære uden krav.

Det er netop dét, som EAA gør op med. Den udvider de lovpligtige tilgængelighedskrav til for første gang også at gælde den private sektor. Det dækker forbrugerrettede websites og mobilapps inden for følgende områder:

  • E-handelsplatforme og markedspladser (f.eks. online tøjbutikker, madleveringssites)
  • Bank, betaling, og finansielle tjenester (f.eks. mobilbank-apps, apps til pengeoverførsel)
  • E-bøger og e-læsere
  • Smart-enheder og selvbetjenings-terminaler (f.eks. stemmestyrede assistenter i hjemmet, digitale terminaler i stormagasiner)
  • Billetløsninger og transporttjenester (f.eks. rejseapps, billetautomater på stationer)

Se den uddybede liste under3. Eksempler på produkter og tjenester omfattet af loven.

EAA gælder ikke for alt digitalt indhold eller alle digitale tjenester. Den gælder for bestemte produkt- og tjenestekategorier, når de udbydes til forbrugere. B2B-løsninger og interne medarbejdersystemer er som udgangspunkt ikke omfattet, medmindre de samtidig indgår i en omfattet forbrugerrettet tjeneste.

Der gælder særlige regler for mikrovirksomheder. En mikrovirksomhed er defineret som en, der har færre end 10 årsværkogen årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 mio. euro. Tjenester, der leveres af mikrovirksomheder, er undtaget fra tilgængelighedskravene. Mikrovirksomheder, der handler med omfattede produkter, er derimod ikke generelt undtaget, men har lempeligere dokumentationskrav.

Alle e-handelswebsites, der ikke er mikrovirksomheder, skal overholde EAA’s tilgængelighedskrav.

Tidsplan og overgang

EAA kommer ikke som en overraskelse. Direktivet blev vedtaget i EU i 2019, og den danske lov blev vedtaget i 2022. Virksomheder har haft en overgangsperiode til at forstå reglerne og forberede sig.

Vigtige datoer:

    • 7. juni 2022:Lov nr. 801bliver vedtaget i Danmark
    • 28. juni 2025:EAA-reglerne skal som hovedregel overholdes for omfattede produkter og tjenester
    • 28. juni 2030:Visse overgangsregler udløber. Det gælder blandt andet ældre serviceaftaler og tjenester, der fortsat leveres med produkter, som allerede blev brugt lovligt før 28. juni 2025

    2030 er altså ikke en generel udsættelse for alt. Nye tjenester, nye kontrakter og nye produkter skal som udgangspunkt opfylde kravene fra starten.

    Selvbetjeningsterminaler, der lovligt var taget i brug før 28. juni 2025, kan fortsat bruges til lignende tjenester, indtil terminalerne skal udskiftes, dog højst 20 år efter at de blev taget i brug.

    Fiktivt eksempel: Oversete krav

    Et dansk softwareselskab lancerer i 2026 en ny betalingsplatform, men de opdager først senere, at både mobilappen og terminalhardwaren er omfattet af EAA. Uden indbygget tilgængelighed eller korrekt dokumentation må produktet ikke sælges i EU, før der sker ændringer – hvilket forsinker salget af betalingsløsningen og skader virksomhedens troværdighed.

    3. Eksempler på produkter og tjenester omfattet af loven

    Her er konkrete eksempler på produkter og tjenester, der er dækket af EAA. Listen bygger direkte på bilag 1 i direktivet og den danske lov:

    Digitale tjenester

    • E-handelsplatforme
      • Webshops, hvor forbrugere køber varer direkte
      • Online markedspladser, der formidler salg fra tredjepart
    • Finansielle tjenester
      • Netbank og mobilbank-apps
      • Betalingsapps, der anvendes af forbrugere
    • Transporttjenester
      • Apps til rejseplanlægning, billetsalg eller passagerinformation
      • Websites, der tilbyder elektronisk billetudstedelse
    • Audiovisuelle medietjenester
      • Streamingplatforme med film, serier eller nyheder
      • On-demand tv-tjenester
    • E-bogstjenester
      • Portaler, der sælger eller udlåner e-bøger til forbrugere

    Digitale produkter

    • Computere og operativsystemer
      • Bærbare computere og tablets med installeret OS
    • Betalingsterminaler
      • Kortlæser-terminaler i butikker
    • Selvbetjeningsautomater
      • Billetautomater på stationer
      • Check-in-automater i lufthavne
    • Smartphones
      • Mobiltelefoner med avanceret software
    • E-læsere
      • Dedikerede enheder til læsning af e-bøger
    • Smart-tv og tilbehør
      • Udstyr til at tilgå streamingindhold

    Uanset om en virksomhed tilbyder produkter, tjenester eller begge dele, gælder reglerne, hvis brugerne interagerer med dem via et digitalt interface.

    4. Implementering i Danmark

    Sådan er den danske lov opbygget

    Den danske lov består af“afdelinger”og“bilag”:

    • Afdeling 1–7:Her defineres, hvilke produkter og tjenester der er omfattet, og hvem der skal overholde kravene.
    • Bilag 1–6:Her beskrives de funktionelle tilgængelighedskrav, metoderne til overensstemmelsesvurdering, forventningerne til teknisk dokumentation, og nødvendigt indhold i virksomhedens tilgængelighedserklæring.

    Der findes endnu ikke en færdig EU-standard, som officielt er godkendt til EAA og derfor automatisk kan bruges som bevis på, at man overholder loven.

    EN 301 549er stadig den vigtigste tekniske standard at bruge som pejlemærke. Den nuværende version blev dog lavet til at understøtte reglerne foroffentligewebsites og apps, ikke specifikt til EAA og den private sektor.

    En ny version af EN 301 549 er på vej. Når den er færdig og offentliggjort iEU-Tidende, forventes den at blive den centrale standard for EAA. Indtil da bør virksomheder bruge EN 301 549 sammen med WCAG 2.2 AA og dokumentere, hvordan de konkret opfylder kravene.

    Udenlandske virksomheder og det danske marked

    Den danske lov gælder for virksomheder, der tilbyder produkter eller tjenester på det danske marked – uanset hvor virksomheden hører hjemme. Det betyder, at virksomheder fra andre EU-lande eller lande uden for EU stadig skal overholde de danske regler, hvis de retter sig mod danske forbrugere.

    Dette er især relevant for e-handel, transportbooking-platforme, og online finansielle tjenester, som opererer på tværs af sprog og regioner.

    Fiktivt eksempel:Amerikansk softwarefirma med danske kunder

    Et amerikansk softwarefirma driver en online platform, hvor danske forbrugere kan købe koncertbilletter. Siden 2025 har websitet været omfattet af EAA, fordi det tilbyder elektronisk billetudstedelse direkte til danske kunder.

    Selvom firmaet ligger uden for EU, skal tjenesten stadig være tilgængelig og leve op til reglerne for at måtte udbydes på det danske marked. Virksomheden vælger derfor at gennemgå sit design og udarbejde en tilgængelighedserklæring på dansk.

    5. Undtagelser

    Hvem er omfattet?

    EAA gælder for en bred vifte af private virksomheder, der tilbyder digitale produkter og tjenester til offentligheden. Det omfatter blandt andet:

    • Udbydere af e-handel
    • Banker og finansielle platforme
    • Udgivere af e-bøger og digitalt indhold
    • Transport- og billetsystemer
    • Producenter af hardware (f.eks. betalingsterminaler og smart-enheder)

    Kort sagt: Hvis et produkt eller en tjeneste er dækket af loven og bruges af forbrugere, er tilgængelighed nu et lovkrav.

    Undtagelser

    Mikrovirksomheder:

    Mikrovirksomheder er ikke omfattet på samme måde som andre virksomheder. Tjenester, der leveres af mikrovirksomheder, er undtaget fra tilgængelighedskravene. Mikrovirksomheder, der handler med omfattede produkter, er derimod ikke generelt undtaget, men har lempeligere dokumentationskrav.

    Mikrovirksomheder er defineret som virksomheder, der har:

    • Færre end 10 årsværk, og
    • En årlig omsætning eller balancesum under 2 mio. euro

    Dog kan mindre virksomheder naturligvis vælge frivilligt at overholde kravene. Det kan være en fordel, hvis de planlægger at vokse, operere internationalt eller sælge til større virksomheder, der kræver tilgængelighed af deres leverandører. Derudover kan tilgængelighed være en måde at nå flere kunder, forbedre virksomhedens omdømme, og vise, at man tager ansvar for at inkludere alle brugere.

    Indhold på websites og i apps:

    EAA undtager også visse typer indhold på websites og i apps:

    • Video og lyd, der er offentliggjort før 28. juni 2025.
    • Office-filer, f.eks. PDF-, Word- og PowerPoint-filer, der er offentliggjort før 28. juni 2025.
    • Onlinekort og korttjenester. Hvis kortet bruges til navigation, skal den væsentlige navigationsinformation dog også findes i en tilgængelig digital form.
    • Tredjepartsindhold, som virksomheden ikke betaler for, udvikler eller kontrollerer.
    • Arkivindhold, som ikke bliver opdateret efter 28. juni 2025.

    Uforholdsmæssig byrde:

    En virksomhed kan blive fritaget fra nogle eller alle tilgængelighedskrav, hvis den kan dokumentere, at det vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde at opfylde dem.

    Det kan for eksempel være tilfældet, hvis efterlevelse ville kræve helt uforholdsmæssigt store investeringer eller tekniske ændringer, som virksomheden realistisk set ikke kan bære.

    Fritagelsen sker ikke automatisk. Virksomheden skal selv udarbejde en velbegrundet vurdering, der viser, hvorfor kravene ikke kan opfyldes uden ekstrem belastning. Dokumentationen skal i øvrigt gemmes, kunne fremvises på forlangende, og opdateres, hvis forholdene ændrer sig.

    Sådan melder du en undtagelse ind

    Virksomheden skal selv vurdere og dokumentere, hvorfor et krav ikke kan opfyldes.

    Det kan være, fordi kravet vil ændre produktet eller tjenesten grundlæggende, eller fordi det vil være en uforholdsmæssig stor byrde.

    Erhvervsstyrelsen har en blanket på Virk.dk og en skabelon til dokumentation. Når du indsender materialet, får du ikke en særskilt godkendelse. Myndigheden registrerer oplysningerne og kan senere bede om at se eller vurdere dokumentationen.

    Dokumentationen skal kunne vise, hvilket produkt eller hvilken tjeneste undtagelsen handler om, hvilke krav der ikke kan opfyldes, og hvorfor undtagelsen er nødvendig.

    Hvad betyder overgangsreglerne i praksis?

    De fleste omfattede tjenester skal opfylde kravene fra 28. juni 2025. Det gælder også tjenester, der fandtes før datoen.

    Der er dog enkelte overgangsregler:

    • Serviceaftaler indgået før 28. juni 2025 kan fortsætte uændret til udløb, men højst til 28. juni 2030.
    • Tjenester kan frem til 28. juni 2030 fortsætte med produkter, der allerede blev brugt lovligt før 28. juni 2025.
    • Selvbetjeningsterminaler, der lovligt var taget i brug før 28. juni 2025, kan fortsat bruges til lignende tjenester, indtil terminalerne skal udskiftes, dog højst 20 år efter at de blev taget i brug.

    2030 er altså ikke en generel udsættelse for alt. Nye tjenester, nye kontrakter og nye produkter skal som udgangspunkt opfylde kravene fra starten.

    Fiktivt eksempel: Et nichehardware-produkt med uforholdsmæssig byrde

    En mindre dansk virksomhed producerer specialiserede betalingskiosker til små havne og campingpladser. Kioskerne blev designet i 2016 og kører på et skræddersyet styresystem uden internetopkobling.

    For at opgradere dem til fuldt at opfylde EAA’s tilgængelighedskrav (f.eks. kompatibilitet med skærmlæser) skal virksomheden udvikle helt ny hardware og software og udskifte over 500 enheder i drift.

    Samlet set vil omkostningen overstige virksomhedens samlede årsomsætning. Derfor udarbejder de en dokumenteret vurdering af, at det vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Vurderingen dokumenteres og indsendes via blanketten. Virksomheden får ikke en særskilt godkendelse, men myndigheden kan senere gennemgå dokumentationen ved kontrol.

    6. Dokumentation

    Hvilken dokumentation kræves?

    For lovligt at markedsføre et produkt eller en tjeneste, der er omfattet af reglerne i Danmark, skal virksomheder kunne dokumentere, at de overholder kravene. Det omfatter:

    • CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring:
      • Fysiske produkter, der er dækket af EAA, skal CE-mærkes. Det skal understøttes af en EU-overensstemmelseserklæring, hvor fabrikanten erklærer, at produktet opfylder de relevante tilgængelighedskrav. Hvis EN 301 549 eller en anden standard er brugt i vurderingen, bør dokumentationen forklare hvordan.
    • Teknisk dokumentation:
      • Virksomheder skal udarbejde og opbevare intern dokumentation, der viser, hvordan de opfylder tilgængelighedskravene. Dokumentationen skal gemmes i mindst fem år efter, at produktet eller tjenesten er lanceret eller væsentligt opdateret. Kravet gælder både fysiske produkter og digitale tjenester.
    • Information om tjenestens tilgængelighed:
      • Tjenesteydere skal forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene. Informationen skal være let at finde, tilgængelig og indgå i handelsbetingelserne eller et tilsvarende dokument. I praksis kan det ligne en tilgængelighedserklæring, men EAA kræver ikke præcis samme model som f.eks. reglerne for offentlige websites.

    Tænk på tilgængelighedsdokumentation som kvalitetskontrol for inklusion. Det viser, at du har testet dit produkt, fjernet barrierer, og gjort det brugbart for alle.

    Sådan skriver du en tilgængelighedserklæring

    Formålet med erklæringen er at forklare, hvordan tjenesten lever op til lovens krav, og give brugerne en tydelig måde at rapportere problemer på.

    Erklæringen skal:

    • Beskrive tjenesten i tilgængelige termer – hvad den gør, hvem den er til, og i hvilke formater den findes.
    • Forklare, hvordan brugere kan anvende tjenesten, især med hjælpemidler (f.eks. skærmlæsere, navigation med tastatur eller alternative inputmetoder).
    • Opsummere de relevante lovkrav (baseret på bilag 1 i loven), angive hvilke der er opfyldt og hvilke der ikke er, samt forklare årsagen til eventuelle mangler, og om forbedringer er planlagt.
    • Beskrive, hvordan tilgængeligheden er blevet vurderet – f.eks. via interne revisoner, tredjepartsevaluering, eller brugertests.
    • Angive en kontaktmulighed, hvor brugere kan få hjælp, give feedback eller klage. Det kan være e-mail, formular eller telefon – men det skal fungere, blive overvåget af virksomheden, og være tilgængeligt for personer med forskellige behov. Gerne flere kontaktmuligheder, så man imødekommer forskellige behov eller præferencer.

    Sprog og præsentation:

    • Brug et enkelt og klart sprog, som alle kan forstå.
    • Sørg for, at erklæringen selv er tilgængelig – kompatibel med skærmlæsere, læsbare skrifttyper, god kontrast, og overskueligt layout.
    • Hold den opdateret, især når nye ændringer påvirker produktets eller tjenestens tilgængelighed.
    • Gør den let at finde – ikke skjult i små links eller dybt i hjælpesektioner. Erklæringen placeres ofte som et link i bunden af hjemmesiden.

    Inspiration:

    Som praktisk udgangspunkt kan du brugeNordic Accessibility Community Group’sGitHub-skabelon, som følger EAA’s krav og bilag 4 i loven.

    Underretningspligt for produkter

    Hvis du som producent eller importør bliver klar over, at et produkt ikke overholder kravene, skal du straks rette op – og eventuelt tilbagekalde produktet – og yderligere underrette myndighederne i de medlemslande, hvor produktet er til stede. (Kilde:Direktiv (EU) 2019/882, artikel 7, stk. 8)

    Fiktivt eksempel: En erklæring, der passer til brandet

    Et dansk firma lancerer en ny mobilapp, hvor kunder kan overføre penge, betale regninger, og administrere deres konti. Som led i deres EAA-forpligtelser offentliggør de en tydelig tilgængelighedserklæring.

    I stedet for at gemme erklæringen langt inde i supportsiderne placerer de et link direkte i appens indstillingsmenu og præsenterer erklæringen på letforståeligt dansk og engelsk. Den er sat op i samme visuelle stil som resten af brandet, med læsevenlige skrifttyper, klart layout, og tilgængelige farver.

    Ved at integrere erklæringen som en del af brugeroplevelsen opfylder de både lovkravene og styrker tilliden hos kunder med tilgængelighedsbehov, som hurtigt kan se, at virksomheden tager inklusion alvorligt.

    7. Hvilken standard skal du følge?

    EAA siger, hvad der skal være tilgængeligt, men giver ikke en færdig teknisk tjekliste.

    Indtil den nye version af EN 301 549 er færdig, giver det mest mening at bruge:

    • WCAG 2.2 AA for websites, apps og digitalt indhold.
    • EN 301 549 som en bredere ramme for software, dokumenter, terminaler, support og samspil med hjælpemidler.

    Den nuværende version af EN 301 549 er ikke skrevet direkte til EAA, men den er stadig det bedste tekniske udgangspunkt.

    En ny version er undervejs. Først når en relevant version er offentliggjort iEU-Tidende, kan virksomheder bruge den som officielt grundlag for at dokumentere EAA-overholdelse mere direkte.

    8. Tilsyn, klager og håndhævelse

    Hvem fører tilsyn?

    Tilsynet følger som udgangspunkt det område, produktet eller tjenesten hører under. Hvis der ikke findes en anden ansvarlig myndighed, har Erhvervsstyrelsen ansvaret som opsamlende myndighed. (Før januar 2026 var det officielt Sikkerhedsstyrelsen, men de er nu blevet en del af Erhvervsstyrelsen.)

    Erhvervsstyrelsen fører blandt andet kontrol med computere, smartphones, betalingsterminaler, selvbetjeningsterminaler, routere, modemmer, e-læsere, tv- og streamingtjenester og e-bøger.

    Erhvervsstyrelsen kontrollerer også nogle områder på vegne af andre myndigheder:

    • E-handelstjenester på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
    • Banktjenester og pengeautomater på vegne af Finanstilsynet.
    • Smart-tv på vegne af Digitaliseringsstyrelsen.

    Andre myndigheder har ansvar for særlige områder:

    • Trafikstyrelsen: digitale tjenester ved persontransport med fly, bus og tog.
    • Søfartsstyrelsen: digitale løsninger og informationstjenester ved persontransport med skib.
    • Digitaliseringsstyrelsen: elektroniske kommunikationstjenester, fx internet og telefoni.
    • Rigspolitiet: alarmtjenesten 1-1-2.

    Hvordan kontrolleres overholdelsen af loven?

    Myndighederne bruger en kombination af:

    • Egne kontroller og risikovurderinger
    • Stikprøvekontroller
    • Gennemgang af dokumentation (f.eks. teknisk materiale og tilgængelighedserklæringer)

    Erhvervsstyrelsen kan også udgive vejledninger, så virksomheder kan forstå forventningerne, inden der sker tilsyn.

    Loven kræver ikke, at man får en ekstern revisor til at certificere overholdelse. Virksomheder forventes selv at vurdere og dokumentere, at de opfylder kravene. Nogle kan dog vælge tredjepartsrevision som en intern sikkerhed eller i forbindelse med udbud.

    Klager og sanktioner

    Forbrugere og brugere kan indgive klager over utilgængelige produkter eller tjenester til den relevante myndighed via en ny sektion kaldet “Tilgængelighed” under fanen “Privat” påsik.dk.

    Hvis en virksomhed ikke lever op til kravene, kan myndighederne:

    • Give formelle advarsler eller påbud om forbedringer
    • Udstede bøder
    • Påbyde, at ulovlige produkter eller tjenester trækkes tilbage eller fjernes fra markedet

    Som regel får virksomheder mulighed for at rette op på problemerne, inden der gives strengere sanktioner. Ved gentagne eller alvorlige overtrædelser kan myndighederne kræve, at produkterne fjernes fra markedet, eller at adgangen til tjenester blokeres. Det kan betyde, at varer trækkes tilbage, eller at onlineplatforme midlertidigt lukkes, indtil problemerne er løst. Hvis overtrædelserne fortsætter eller er grove, kan sanktionerne skærpes.

    Fiktivt eksempel: En webshop reagerer på et tilsyn

    En mellemstor dansk webshop modtager et brev fra Erhvervsstyrelsen efter en rutinemæssig stikprøve. Webshoppen mangler en tilgængelighedserklæring, og vigtige trin i checkout-processen virker ikke med skærmlæser.

    I stedet for at bestride kritikken vælger virksomheden frivilligt at opdatere platformen, offentliggøre en tydelig tilgængelighedserklæring, og indsende dokumentationen til myndigheden. Sagen afsluttes uden bøde, og virksomheden styrker samtidig sit omdømme.

    9. Almindelige faldgruber – og hvordan du undgår dem

    Usikkerhed om, hvad der er omfattet

    En af de største udfordringer for virksomheder er at finde ud af, om loven gælder for dem. Nogle er i tvivl om, hvorvidt deres produkt regnes som en “tjeneste” under EAA. Andre ved ikke, at loven gælder, når virksomheden ikke er baseret i Danmark men tilbyder tjenester til danske forbrugere eller opererer i EU.

    Tip:Hvis dit produkt er digitalt, henvender sig til forbrugere, og falder inden for en af de kategorier, der er nævnt i loven, skal du som udgangspunkt regne med, at EAA gælder, indtil det modsatte er dokumenteret.

    Misforståelse af, hvad automatiske test kan

    Automatiske tilgængelighedsværktøjer er nyttige til at finde en del almindelige tekniske problemer, såsom manglende billedbeskrivelser, for lav farvekontrast, eller forkerte overskriftsniveauer. Automatiske test er især gode til store websites, hvor det er urealistisk at teste hver side manuelt.

    Men automatiske tests bør ses som et udgangspunkt. De kan ikke vurdere hele brugeroplevelsen eller finde alle problemer med skærmlæsere, tastaturnavigation, eller kognitive barrierer. Mange tilgængelighedsproblemer opdages kun gennem manuelle tests og feedback fra rigtige brugere.

    Tip:Brug automatiske værktøjer til at finde de oplagte fejl – men følg altid op med manuel test af et repræsentativt udvalg af sider og systematisk gennemgang jf. tilgængeligeddsstandarderneEN 301 549ellerWCAG.

    Problemet med“one-click” overlays

    Såkaldte “AI-tilgængeligheds-widgets” elleroverlay-værktøjer bliver ofte markedsført som hurtige løsninger, der kan gøre dit website lovligt på et øjeblik, uden at du skal ændre koden. I praksis lægger de et script ovenpå, som forsøger at tilpasse siden i realtid (f.eks. tilføje manglende labels).

    Automatiske værktøjer og overlays kan hjælpe med at finde enkelte problemer, men de dokumenterer ikke i sig selv, at en løsning overholder EAA, EN 301 549 eller WCAG.

    Tilgængelighed handler om den faktiske brugeroplevelse: tastaturbetjening, korrekt kode, forståeligt indhold, samspil med hjælpemidler, support og løbende vedligehold. Det kan ikke klares med et script oven på et utilgængeligt website.

    Tip:Brug automatiske tests som en del af kvalitetssikringen, men byg tilgængelighed ind i design, kode, indhold og drift. Et overlay bør aldrig være virksomhedens primære dokumentation for EAA-overholdelse.

    Fra omkostning til forretningsværdi

    Nogle virksomheder ser nok EAA-overholdelse som endnu en bureaukratisk pligt. Men tilgængelighed har strategisk værdi. Det forbedrer brugervenligheden for alle, mindsker juridisk risiko, og kan åbne nye markeder.

    Tip: Betragt tilgængelighed som en del af din produktkvalitet – ikke bare en tjekliste. Se mere:The Business Case for Digital Accessibility (W3C)

    Vejledning for danske virksomheder

    Erhvervsstyrelsen har udgivet målrettet vejledning til danske virksomheder om, hvordan man bør forstå og overholde EAA-kravene. Her finder du praktiske råd om dokumentation og forventninger til tilgængelighed.

    Tip: Sesik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenesterfor den nyeste danske vejledning til din branche.

    Fiktivt eksempel: Et tech-startup går proaktivt til værks

    Et lille dansk startup udvikler skræddersyet logistiksoftware. Da de vokser og begynder at tilbydecloud-baserede tjenester i hele EU, indser de, at deres platform sandsynligvis er omfattet af EAA.

    I stedet for at behandle tilgængelighed som en engangsopgave gør de det til en del af deres kvalitetssikring. De uddanner testere i EN 301 549, udpeger en intern tilgængelighedsansvarlig, og laver en tjekliste til gennemgang af både design og teknisk dokumentation.

    Da en stor retailkunde beder om dokumentation for tilgængelighed, er startup-virksomheden klar – og står stærkere mod konkurrenterne.

    10. Første gang du arbejder med tilgængelighed

    Hvis det er første gang, du beskæftiger dig med tilgængelighed, så bare rolig. Her er, hvordan du kan komme i gang:

    • Start med brugerne:Kan alle – også dem med nedsat syn, hørelse, bevægelighed eller kognitive udfordringer – bruge din tjeneste?
    • Lær det grundlæggende iWeb Content Accessibility Guidelines(WCAG):Retningslinjerne er gratis tilgængelige online og bruges over hele verden. Se mere på:WCAG Quick Reference (W3C)
    • Brug værktøjer, men stol ikke blindt på dem:Automatiske tests er en stor hjælp og vigtige, især for store websites, men de finder ikke alt.
    • Spørg rigtige brugere:At teste med personer, der bruger hjælpemidler, afslører reelle barrierer i praksis.
    • Læs vejledningen fra dit land:I Danmark har Erhvervsstyrelsen nyttige ressourcer. Se mere på:sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester

    Arbejdet med tilgængelighed behøver ikke at være perfekt fra starten – men det skal begynde et sted. Jo før du stiller de rigtige spørgsmål, jo nemmere bliver det at finde de gode svar.

    Tak fordi du hjælper med at skabe et mere tilgængeligt Europa.

    11. Ressourcer og vejledning

    Dette afsnit samler de mest relevante lovtekster, skabeloner og praktiske vejledninger til arbejdet medEuropean Accessibility Acti en dansk kontekst.

    Lovtekster og politik

    Vejledninger og skabeloner