Hvis du gerne vil sikre, at så mange som muligt kan følge med i dit oplæg, når præsenterer – både i salen og online – så er her er nogle enkle anbefalinger, som gør din præsentation mere tilgængelig for alle.
Det handler ikke om perfektion, men om at tænke lidt bredere over, hvordan indholdet formidles.
1) Brug store skrifttyper på dine slides
Undgå små skrifttyper. Som tommelfingerregel bør brødtekst være mindst ca.24–28 pt, så den også kan læses fra bagerste række og på livestream.
Et godt råd er også at lade skriftstørrelsen hjælpe dig med at prioritere indholdet: Hvis teksten bliver for lille for at få plads, er det ofte et tegn på, at dit slide indeholder for meget information.
Store skrifttyper hjælper derfor ikke kun med læsbarhed – de tvinger dig også til at holde slides enklere og mere fokuserede. Det gavner næsten altid formidlingen.
2) Sørg for god kontrast
Tekstfarven bør have tydelig kontrast til baggrunden, så den er let at læse.
Undgå for eksempel:
- 👎 Lysegrå tekst på hvid baggrund
- 👎 Gul tekst på hvid baggrund
- 👎 Mørke farver på mørk baggrund
- 👎 Meget lyse eller pastelfarvede tekstfarver
God kontrast gør ikke kun teksten lettere at læse for personer med nedsat syn – det hjælper også hele publikum.
Når præsentationer vises via projektor, kan kontrasten ofte blive dårligere, fordi projektorer typisk har lavere lysstyrke end computerskærme. Tekst med svag kontrast kan derfor hurtigt blive vanskelig at læse i rummet for alle.
God kontrast hjælper dig med, at dine budskaber kan blive set.
3) Brug ikke farve alene til at formidle information
Personer med farveblindhed kan have svært ved at skelne mellem visse farver (fx rød og grøn).
Hvis farver bruges i grafer eller diagrammer, så kombinér dem med:
- Labels
- Mønstre
- Symboler
- Eller tydelige forklaringer
Tricket er ret enkelt: Hvis din grafik stadig giver mening i en rent sort-hvid version, vil den næsten altid også fungere, når farver tilføjes. (Hvis du altså bruger farver med god kontrast – se punkt 2 om kontraster. 👆)
4) Forklar kort det vigtigste i grafer og billeder
Hvis du visergrafer, diagrammer eller komplekse illustrationer, så sig det vigtigste højt.
Eksempel:
- ✅ “I denne graf kan man se, at andelen er steget fra 20 % til næsten 50 % over de sidste fem år.”
Undgå:
- 👎 “Som I kan se her, er vores salg gået godt i år.” (Hvader gået godt oghvordan?)
Det hjælper både personer med synsnedsættelse – og alle andre i rummet – til at forstå, hvad du vil lægge vægt på. Det hjælper i øvrigt også lyttere, som multitasker, har rejst sig fra computeren for at hente kaffe, ikke kan se visse dele af skærmen, etc.
Du behøver ikke forklare alle ikoner og billeder, hvis de udelukkende er dekorative. Overvej i stedet, om de tilfører mening til din pointe. Til gengæld kan det være fint kort at beskrive billeder med mere personlig eller poetisk værdi – fx: “Her er et barndomsbillede af mig på en blå cykel.”
Målet er, at flest muligt får nogenlunde det samme formidlet, uden at det bremser eller tynger præsentationen unødigt.
5) Sig også det, du peger på
Hvis du peger på noget – enten på et slide eller i rummet – så husk, at ikke alle kan se det.
Sig for eksempel:
- ✅ “I grafen til højre kan man se …”
- ✅ “Toiletterne finder I til højre for scenen.”
Undgå:
- 👎 “Toiletterne finder I derovre.”
- 👎 “Følg de grønne skilte for at komme til kantinen.”
Det hjælper både personer med synsnedsættelse, online-deltagere og evt. tolke.
6) Tænk over videoer
Hvis du viser video i dit oplæg:
- Har videoenundertekster, hvis der tales i den?
- Indeholder den vigtig visuel information uden tale?
Hvis noget vigtigt kun fremgår visuelt, kan en kort forklaring være en stor hjælp.
Ideelt set bør en video synstolkes, hvis den ikke kan forstås af dem, der ikke kan se den.
Se mere her om synstolkning:
- Synstolkning betyder alt for blinde og svagsynede (Det Danske Filminstitut)
- Find professionel synstolker (synstolkning.dk)
7) Tal i et naturligt tempo
Tydelig tale og et naturligt tempo hjælper både publikum og eventuelle tolke.
Du behøver ikke tale langsomt eller ændre din normale måde at tale på. Det vigtigste er at undgå både speed-talking og et kunstigt langsomt tempo. Hvis publikum kan følge med, kan tolke som regel også.
Små pauser mellem centrale pointer kan gøre oplægget lettere at følge og giver både publikum og tolke mulighed for at nå med.
8) Send gerne materiale på forhånd
Hvis arrangementet har tegnsprogstolkning eller skrivetolkning, er det en stor hjælp, hvis du på forhånd – og ofte mindst en uge før – kan sende:
- udkast til slides
- outline
- eller blot overordnede talepunkter
Det gør det lettere for tolke at forberede sig og vil typisk være et krav for, at de føler sig klædt på til at kunne varetage opgaven. Tolkene vil bruge materialet til at vurdere, om der er særlige begreber eller udtryk, som de skal være forberedt på.
Hvis du starter din forberedelse med en outline, har du altid noget klart til tolkene, hvis din præsentation først er klar i sidste øjeblik. En outline hjælper dig samtidig med at holde en god struktur.
Bonus: Overveje at beskrive dig selv kort, når du starter
Når du begynder oplægget, kan det være en hjælp kort at sige:
- dit navn
- din rolle eller organisation
- evt. kort hvordan du ser ud
Eksempel:
“Jeg hedder Andrea Andersen, jeg arbejder som museumsinspektør på Dansk Fyrtårnsmuseum. Jeg har kort, lyst hår og står her i en mørk blazer og briller.”
Det kan hjælpe deltagere, som ikke kan se scenen tydeligt.
Det er også helt fint at snige lidt personlighed ind i beskrivelsen. Jeg har engang set én præsentere sit eget portrætfoto som: “Han ser ud, som om han lige har haft en dejlig juleaften.”
Husk: Små ting gør en stor forskel
Du behøver ikke gøre alting perfekt.
Ofte gør tre små ting den største forskel:
- tydelige slides
- at forklare det vigtigste i grafer
- og at sige det, du peger på.
Mere om tilgængelige events
Hvis du også er arrangør af eventet, hvor du skal holde et oplæg, så kan du med fordel læse mit indlæg: